Leksikon: Psykose
af Leksikonredaktionen Onsdag, 02 September 2009 10:13
Psykose (fra græsk ψυχή "psyche" dvs. sind, og -οσις "ios" dvs. sygdomstilstand), rent sprogligt oversat sindssygdom (psykose) eller sindssyge (psykotisk), er et psykiatrisk begreb for en sindstilstand, hvor personen har mistet "kontakten til virkeligheden", dvs. vedkommendes tolkning af omverdenen er blevet privat i så høj en grad at andre mennesker ikke ville kunne forstå det.[1] Psykosen inddeles i daglig tale i to slags former: Hvis man er psykotisk beskrives en tilstand hvor man på grund af sygdom eller forgiftning har en svækket realitetssans.[2] Eksempelvis er man psykotisk hvis man har vrangforestillinger om at blive forfulgt eller hørselshallucinationer.[3] Ved en psykose lider man oftest under en sygdom som eksempelvis skizofreni eller paranoid psykose.[2] En psykose kan opstå pludseligt eller komme gradvist, symptomer varierer ofte fra individ til individ og kan endda ændre karakter med tiden.[4] Nogle af de mest typiske symptomer inkluderer vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, hallucinationer, humørændringer[4] og manglende sygdomserkendelse.[5]fra Wikipedia | Stod og faldt i liveog døde og var i svimeda han vågnede.
|
| Den Store Danske Encyklopædi skriver om psykose: psykose, (af psyko- og -ose), sindssygdom, tilstand præget af vidtgående forstyrrelser i realitetsopfattelsen, dvs. hallucinationer, vrangforestillinger, udtalt depression eller manglende orientering i tid, sted eller egne forhold. Diagnosen baseres dog ikke kun på påvisning af disse symptomer, men på en helhedsanalyse af den syges oplevelser og fortolkning af sin livssituation og omverden. Terminologi Psykose er et overbegreb, der primært finder anvendelse i retspsykiatrisk sammenhæng. Der er således lovmæssig baggrund for at kunne foretage tvangsindlæggelse og andre tvangsindgreb over for psykotiske personer (se Psykiatriloven) eller iværksætte forskellige særforanstaltninger i tilfælde af straffelovsovertrædelse (se retspsykiatri). I moderne sygdomsklassifikation har begrebet ikke længere væsentlig betydning, idet psykoser kan underinddeles i en lang række tilstande med forskellige symptomer, forløb og årsagsforhold. I WHOs diagnoseklassifikationssystem (1993) findes psykotiske tilstande omtalt under organiske, herunder stofinducerede, tilstande (narkomani), affektiv sindslidelse (maniodepressiv psykose), skizofreni og andre sindssygdomme præget af vrangforestillinger. Årsager Årsagsforholdene er forskellige for de nævnte tilstande. Der er specifik genetisk disposition for forskellige psykoser, fx Alzheimers sygdom, maniodepressiv psykose og skizofreni. De organiske psykoser ses især i relation til alvorlig legemlig lidelse, specielt sygdomme i hjernen. Talrige legemlige sygdomme kan resultere i forbigående psykoser præget af bevidsthedsændringer med manglende orientering og psykomotorisk uro. Sådanne tilstande ses også typisk ved abstinenstilstande betinget af alkohol eller angstdæmpende medicin (se delirium). Åreforkalkning kan føre til nedsat ilttilførsel til hjernen eller dannelse af hjerneblodprop eller hjerneblødning. Efterhånden kan der derved optræde vaskulær demens, dvs. en tilstand med udtalt svækkelse af intellektuelle evner, fx nedsat hukommelse, indlæring og evne til at løse problemer pga. den nedsatte ilttilførsel. Ved udtalt mangel på B-vitaminet thiamin kan der optræde en psykose, der ubehandlet kan resultere i varige skader af hjernen (Wernicke-Korsakovs syndrom). Man kan se maniodepressive, skizofrene og paranoide psykoser benævnt som "funktionelle", fordi der ikke er påvist organiske forandringer. Der foreligger dog en betydelig genetisk disposition til maniodepressiv psykose og skizofreni, og en række andre forhold peger på, at der også ved disse lidelser er væsentlige forstyrrelser i hjernens stofskifte. Psykoser må som andre psykiske lidelser opfattes som resultatet af et kompliceret samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer, der både omfatter biologiske, psykologiske og sociale. Ved skizofreni har en omfattende forskning vist, at psykiske spændinger i familien kan føre til væsentlig forværring. Målrettet familieterapi kan tilsvarende nedsætte risikoen for tilbagefald. Psykoser forekommer i alle kulturer, og sygdomsrisikoen synes ikke at variere afgørende i den udstrækning, det har været muligt at belyse disse komplicerede forhold. Sociale forhold spiller især en rolle for kroniske sindslidendes tilpasning i familie- og samfundsmæssig sammenhæng. Et godt socialt netværk er vigtigt for at kunne opnå rimelig livskvalitet trods en kronisk sindslidelse. Mange psykoser nedsætter erhvervsevnen varigt i en sådan grad, at helbredsbetinget førtidspension tilkendes.
| Diagnostik Behandling af psykoser forudsætter en præcis diagnostik med nøje afklaring af årsagsmæssige forhold. Ud over en grundig symptombeskrivelse er en omfattende legemlig undersøgelse nødvendig. Bevidsthedsforstyrrelse med manglende orientering er oftest forårsaget af legemlig sygdom eller stofmisbrug, og i diagnostikken benyttes derfor en række laboratorieprøver, fx elektrokardiografi, elektroencefalografi og forskellige former for scanning. Er der mistanke om, at psykosen er udløst af særlig belastende psykologiske forhold, må disse nøje belyses. Ved akutte psykoser kan den syge være ude af stand til at give detaljerede oplysninger, og information fra de pårørende kan derfor være af overordentlig stor betydning. Sondering af den syges omgangskreds kan belyse en evt. mistanke om, at sygdommen kan være led i narkomani. Behandlingen af en psykose afhænger af den psykotiske tilstands art og sværhedsgrad. Ved akutte psykoser kan behandling med psykofarmaka distriktspsykiatrisk Distriktspsykiatri (fra Den Store Danske) distriktspsykiatri, (af mlat. districtus 'område', af di- og perf.part. af stringere 'stramme, trække sammen' og psykiatri), organisation af psykiatrisk behandling med hovedvægt på ambulant behandling i patientens lokalsamfund frem for indlæggelse på psykiatriske afdelinger. Distriktspsykiatri tilstræber dermed en decentralisering af behandlingen og større integration af den psykisk syge i lokalmiljøet. Dette kan ske gennem geografisk opdeling af amtet i mindre områder, som betjenes af distriktspsykiatriske behandlingsgrupper. Disse er tværfagligt sammensat (læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere mfl.). Behandlingsgrupperne skal sørge for tidlig opsporing og henvisning af de syge til relevante behandlingstilbud. De skal skabe et tæt samarbejde med praktiserende læger, speciallæger, hjemmesygeplejersker, amtslige og kommunale socialforvaltninger, pårørende samt regionale psykiatriske afdelinger. En særlig målgruppe er de kronisk sindslidende, hvis behandling kræver et tæt samarbejde mellem sygehusvæsen, socialvæsen og egen læge. Udbygning af distriktspsykiatrien bør nøje samordnes med andre organisatoriske ændringer, fx nedlæggelse af senge på hospitaler, for at undgå, at kronisk sindslidende ender som hjemløse i storbyerne. |
Se også oplysningskontorets, langt fra færdige, leksikon-side om Depression
Send mere om psykose til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
| < Forrige | Næste > |
|---|