LYSRELIEF Den orange skala - Kabine 23/8 -7/9 2008
af oplysningskontoret.dk Onsdag, 20 August 2008 14:37

23/8 -7/9 2008
LYSRELIEF Den orange skala
Lysstofinstallation af Hans E Madsen skabt specielt til Kabines rum.
Et relief af arbejdslamper; en polychrom, varmt lysende neon-struktur, der spænder fra væg til væg som et bredt lysbanner og sender sit lyssignal mod gadeplanet udenfor.
Installationen kan beses gennem Kabines vindue i Reykjaviksgade 4.
Lysrelieffet tændes ved en reception den 23. august 2008 kl. 17.00-18.00 og kan opleves hver dag fra kl. 10.00-02.00 frem til den 7. september.
Installationen indgår som del af Kopenhagen Contemporary Art Weekend-programmet.
Kopenhagen Contemporary arrangeres af Wonderful Copenhagen og Kopenhagen Publishing i samarbejde med Københavns førende gallerier, udstillingsrum og museer fra den 5. –7. september. I denne periode lyser installationen ekstraordinært 24 timer i døgnet.
Hans E Madsen og arbejder med objekter og rum i stedrelaterede værker både inden- og udendørs.
Hans E Madsens primære interesse er lyset. Det elektriske lys. Ikke kun som simpel, funktionel lyskilde,
men som levende element – en 'væren' i rummet.
Hans E madsen har stået bag Decemberudstillingerne i Kabine de seneste tre år.
se også www.kabine.dk og www.kopenhagencontemporary.com for mere info - eller kontakt Kabine på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Microgalleriet Kabine fylder 4 år ultimo august 2008!
Bedste hilsner
Kabine
--
kabine // reykjaviksgade 4 // islands brygge // dk-2300 københavn s
| < Forrige | Næste > |
|---|












