Thorvald Berthelsen: Græske digte
af Thorvald Berthelsen Fredag, 03 Juli 2009 16:09
Folegandros i kimingenVi sejler forbi Folegandros,
militærjuntaens fangeø.
Grotternes flagermus
undgår i kældermørket
spindelvæv,
som selv et mindre vindpust
ville rive fra hinanden.
Fastfrosset i forbipasserendes kameraer.
Skyggen af tilfældigheders vingeslag
på kanten af kloden.
Lige under mødet
mellem kiming og varmedis
ligger den i en blå sols
glitren gennem bevidstheden.
Akrotiri
Her er ingen
forvredne forstenede kroppe
i håbløs heroisk kamp for livet.
Syndflodens kilde:
En vulkaneksplosion
på størrelse med the Big Bang.
Atlantis?
Bølgerne gurgler over
det sorte lavasand
mod de springende delfiners
frescobort.
Akrotiris udgravninger
er spørgsmål som udråb.
Svovlgult sand dækker og afdækker
den ursocialistiske bronzealderby
med fælles forråd, fælleskøkken,
fælles skæbne
i orkanens øje.
Vore adskilte lemmer
bag en svingende æselhale,
der dårligt holder fluerne fra røvhullet.
Kun vinstokke smyger sig
gennem Theras lavajord.
Den minoisk røde vin
kunne opløfte et fjernt fælles måltid.
Ingen blindede dette drømmende kyklopøje.
Ingen er her.
Besværgelse på Naxos
Nea Demokratia på bjergtinderne,
tæt ved klostre, kirker
og venetianske fæstningstårne.
Dalene og de lavere skråninger
giver hårdnakket grobund
for oliven, druer og byerne.
Nær Melanes gror paradisets have
i en vrimmel af firben og nerier
omkring en fejlslagen Kuros
fra det 7. århundrede f. K.
Som en korbue i kløvet liv
holder den fremadskuende
bevægelsen og besværgelsen oppe,
trods valgets og overlevelsens afstumpethed.
Den forhuggede smilende menneskekrop
hviler i sten, og ser adspredt
udover det deliske forbund,
NATO’s usynlige antenner,
og den urokkelige lov:
Vi lærer gennem lidelse.
Selv den der vægrer sig
blir vis til sidst.
Gudernes gunst tager sig ud som vold.
Mens hun retleder vor fotografering
giver den gamle kvinde min datter
et glas friskpresset saft
fra havens appelsiner
på guldfiskedammens stenkant.
| < Forrige | Næste > |
|---|