Mogens Bynkou Nielsen: 4 digte light


rosinerne er vrede mænd
der knytter deres ansigt

de bageste grovsmede må råbe højere
de kønneste duer forsvinder først

cyklen er hjælpeløs
egerne stritter
som når pindsvin svømmer

de samme journalister reder det samme hår
til det ikke længere er tilgængeligt
dybsindigt vejes de to sten