Brian Petersen: Tre korte stykker

Etfingermanden

Etfingermanden kunne ikke fordrage høj musik
og han kunne kun stikke sin ene finger i sit ene øre
Derfor blev han nød til at høre høj musik - oven i købet i mono
Etfingermanden hadede at spille bowling - for kuglen var for tung til hans finger
Han fordømte alle der lærte deres børn at tælle på fingrene
og han afskyede alle former for håndværk - og tifingersystemet på skrivemaskinen

Etfingermanden var til gengæld god til at pille næse

og når han var sammen med en kvinde
var han nådesløs

*

Congo nat

De mødtes over bongobas og bøvsebajer
hun sagde hvad hun ville ha' - som var hvad han kunne gi'
Så rullede de en nat i varme arme
Bedugget og beredvilligt satte de sig på hinanden
først hende på ham så begge to

Kun solen stod op ved sekstiden

De to andre havde ikke tid
til hjemmebagt brød og slaraffenland

*

Stiv og skrårem

Så kævede de bajere og skrålede højt
med alletiders vise ord
Så djærvede de gebrokkent på modersmålet
hilste omtågede flaget
fantastisk bevidste og helt utåleligt autodidakte
rakte de armene i vejret

Først da rusen havde lagt sig og dagen gryede
indså de pludseligt at dagen var ny

Så kævede de bajere og skrålede højt!