Lars Eriksen: Krympet med en stump genstand
af Lars Eriksen Lørdag, 04 Juli 2009 18:14
Krøbet ud af
den alt for trange trøje
som jeg fik i julegave
for fire vintre
siden
dengang
Hanne holdt så hårdt om mig
at samtlige knogler knasede
friheds sange
og tvang mine knyttede hænder
til at slå sig løs
på en ny
fremtid
uden uddannelse sagdes: ikke mulig
og jeg gravede mig dybt ned
i alt for støvede bøger
og fik allergi
og måtte forlade
Sussi
der grædende knugede
vores fælles søn
i sin farvel fyldte favn
kunne ikke længere, sagde hun
og må mine tårer være din straf
der for resten af din tid
på solskinsfyldte dage
vil ramme dig som hård, hård
regn-
en der fik mig til at krybe
ud af min alt for trange trøje.
| < Forrige | Næste > |
|---|












