Mikael Rosenbaum: Hologram
af Mikael Rosenbaum Lørdag, 04 Juli 2009 18:20
Min barndom er et kuriøst insekt,
lagt mellem 2 plader af glas,
et hologram, fladt og uden rum, sekundkort vises
de vidunderligste billeder på mit øjes runde skærm,
på min pandes frise af sten, hvor en film ruller,
spillende de samme scener med skikkelser i miniature
og i bevægelse mellem hinanden
indeni den montre af glas, jeg betragter ovenfra,
og som er hermetisk lukket: et lys, uimodståeligt og dødsensfarligt
for tabet af dets skønhed, der kun kan anes i glimt,
før tabet igen og igen taler om en tid, som uigenkaldeligt forsvunden
nægter at lade sig afrunde som barndom
og fornægtet gennemfører sit martyrium, en tabt idyl
med en vilje så stærk som en nakke af sten.
| < Forrige | Næste > |
|---|












