Lars Eriksen: Lydene, Menneskene, Stederne
af Lars Eriksen Lørdag, 04 Juli 2009 18:47
LydeneLyde er her konstant...
Sirener der løfter sig højt og uimodståeligt og svinger sig gennem alt.
Den evige kværnen af bilmotorer, der brummende og hurtigt lægger sig som et ubemærkeligt lydtæppe, hvorpå alle andre lyde må træde...
Stemmer... Sætninger, hele og halve... Der uagtet dine ønsker kæmper sig vej til dine ører... Brudstykker... "You said h...", "Why not go..."... Indhold uden sammenhæng... "You better think about what you want to say, course I dont have anything to say to you...".
Menneskene
Mennesker... Over alt... I alle farver og former... Jøder i hordevis... Jøder der altid irriterer mig svagt, med deres hellige kalotter, deres nystrøgne tøj og pletfrie moral, deres frelste holdning og paradis-sikre blikke...
Russere... Rundt om hvert et gadehjørne... Russere der altid gør mig svagt angst... Mændene med deres kolde, isblege og firskaarne ansigter, der ser ud som om de kan holde ud at se på alt, og kvinderne med deres næsten ligeglade, livshårde og intetforventende- øjne...
Og spaniere... Spaniere i spandevis... Mændene med deres deres lette brune hud og deres selvsikkerhed, pakket ind i naturlighed, der altid gør mig smerteligt bevidst om min egen usikkerhed... Og kvinderne... Der så ofte trækker en ild af lyst og trang gennem mig...
Stederne
Tuben... Den skarpe hylende lyd af stål, der bumpende tungt tvinges henover andet stål.
Tuben... Hvor mennesker gør alt... Skifter sokker, lægger makeup, synger, spiller, råber forvredne religiøse budskaber ind i hærdede ansigter... Fulde mænd med dildoer etc., og munde fyldte med ustyrlige ord... Kvinder der læser... Kvinder der læser og dufter af de drømme jeg sjældent tør fortælle andre om... Blikke der taler, fremfor stemmer. Avispapir der knitrer og alverdens sprog i fragmenter...
Mit hjem... Med de fire stærke vægge, der stadig holder stand og lader alt det ustoppelige ude... Alt det der uden pauser, flår og hiver i alle mine sanser og trækker min bevidsthed til løse stumper af forvirring og lader min vilje fare vild i uendelige rækker af forstyrrelser...
Mit hjem... Hvor mine hænder gør som jeg ønsker og mine tanker som de vil....
| < Forrige | Næste > |
|---|