Simon O. Rebsdorf: et lille stykke kort-prosa fra den akademiske skyggeverden om Kærligheden
af Simon O. Rebsdorf Søndag, 05 Juli 2009 12:26
Jeg var til eksamen i Einsteins relativitetsteori i onsdags. Jeg redegjorde for de største hovedfejl i hans forældede, og i bund og grund tvivlsomme og uigennemtænkte teori, sandsynliggjorde, at superstrengsteorien i elleve dimensioner blot er en død abstraktion, og en elendig substitut, som hverken har med virkeligheden eller drømmene at skaffe, og tilbageviste derefter allehånde tvivlsomme feltteorier og anden humbug. Jeg forelagde min egen nyudviklede teori, som hviler på den fundamentale Kærlighed. Alt udspringer derfra, og specielt den ugengældte Kærlighed viser sig at forudsige et væld af observerbare effekter. Kvantemekanikken viser sig, ikke at være andet end en god reklame for Danmark, med Niels Bohr som forsanger, og lige inden jeg fik lov at udfare fra eksamenslokalet, bedyrede jeg, at "Universitet" kommer af det latinske "universitas", som betyder "for alle" og derfor kundgjorde jeg følgende sentens:
"Hvis universitetet er for alle, hvorfor eksisterer der da eksaminer, hvorfor er det da nødvendigt at måle folks uinteressante refleksviden?"
Den rystede eksaminator svedte tran, og censor skælvede tydeligt, da jeg forlod lokalet med sætningen:
"Det er trivielt, at der ikke findes en teori for alt, som på reduktionistisk manér kan skrues op og ned i skala efter forgodtbefindende, om man nu er interesseret i elementarpartikelfysik, fysik, kemi, biofysik, biologi, sociologi, geologi, astronomi eller kosmologi, eller religion; for i begrebets betydning er det jo blot en teori, og det eneste landkort der virkelig duer, er 1:1 kortet, som må dække hele kontinentet, og derfor vil vise sig at være overflødigt. Det eneste almengyldige princip vi er ladet tilbage med, er Kærligheden, og i mit tilfælde er Livet en idelig Gudstjeneste, en evindelig lovsang til Kvinden, thi Gud er i Kvinden, og Kvinden er i Gud!"
Jeg forlod rummet, og ventede på bedømmernes votering. Efter en rum tid, et langt tidsrum, blev tiden til et punkt, og døren åbnedes med ordene:
"Nu skal vi fandene ud og ha' noget fisse!"
Censor og eksaminator fór forbi mig, medens eksaminator gav mig en lille lakoni med på vejen:
"Du behøver ingen karakter, thi det har du jo allerede!"
De flåede deres tøj af og overfaldt den første og bedste sagesløse studine, som måtte give sit underliv til de tørstende og understimulerede.
| < Forrige | Næste > |
|---|