Jørgen Andersen: Birdmother and Birdchild

Under
de tyngede ord
et lyttende hjerte
næb, klør, en let dunet
krop.
Uden bord og hestehårsstol
liggende under en vinge
lyttende
efter sidste
fravalg.
Nej, genlyd af en formaning
hamrende på hjertes dør i
bøn.
Er det den slags der holdes
ude, eller er det bare
en mors omsorg
en gave fra mor til barn
lænende sig mod åbne
årer, opildnet, beskyttet,
hensynsfuld
udruget, sat.

En lille rødplettet
fugl og
tiden.