Ture Lykkegaard: Jeg har grundet over dig i dag
af Ture Lykkegaard Søndag, 12 Juli 2009 10:39
jeg skriver på et digt, der forsøger at snige sig ind gennem e
Jeg har grundet over dig i dag
n åbning i din krop uden at vide, hvad det vil derinde/ sålede
som over forårets eget væsen
s stående stille i porten til dit indre, uden hverken at ville ud
som over et sært bevidsthedens træ
eller ind, afventer det tavst nye yderligere forsyninger af glo
dækket af ord, som blade i blæsten
ser fra min kuglepen til at sprøjte ned på det linierede papir,
uden/ hverken bogstaveligt at ville forcere dine skamlæber/
Fra knoppernes kuldskære læber
eller modsat/ at ville forcere dem med bogstaver, der en da
åbner året sig, stilk og stilk sammen
g kunne blive til gloser, for senere hen at blive til linier, i hvi
gren for gren, blandt andre æbler
lke dit indre stod at læse// for derinde forudsætter begge de
vil din stilk dog slippe stammen
le hinanden, såvel bogstaveligt at forcere dine skamlæber,
hvert ord er jo kun et blad i blæsten
som at forcere dine skamlæber med bogstaver// og kan kun
det er som det år, der, som årene går
ske i en bevægelse, som nok rummes af det digt, jeg vil skr
helt har udgrundet forårets væsen
ive, og som nok kan skrives ned, forudsat at sæd kan forme
og om lidt er efterår
ord, sået af en kuglepen, og at kuglepennen kan trænge ge
nnem det linierede papir og ind i din krop //– og mens det d
Ja, selvom jeg netop, dette til trods
igt, jeg skriver på, tavst venter på yderligere forsyninger af gl
har måttet digte foråret selv
oser, der ikke kommer, stående stille i porten til dit indre, find
husk på, at det vil forlade os
er digteren ud af, at det aldrig bliver færdigt, og aldrig vil kun
som det vil efterlade hver en sjæl
ne blive færdigt// for langt før formuleringen får udløst denne
uden én eneste sommernats svar på
sin egen endelighed, der går forud for enhver undfangelse, h
hvad alt, hvad der vil være og nu er
ar kuglepennen skrevet så meget, at blækket for længst er lø
ville have været, hvis det var så
bet tør for levende ord// tilbage står nu, så fredeligt som på e
at jeg kunne udgrunde, hvem du er
n krigskirkegård/ lige bag kønnets frontlinie/ blot alle de døde
| < Forrige | Næste > |
|---|