Linus Carlsen: 4 korte

Monsteret
Det var dér
at vi holdt op med at være samtidige.
Deromkring
vidste du at jeg ikke fandtes.
Lige præcis der
hvor du rev kæben af led
over mig.
Der er ikke meget menneske over dig længere.

Sidste Dag
Himlen skifter farve,
vender sig fra en psykotisk violet
og forandrer sig.
Den er nu kun en silhuet
af sig selv.
Jeg ændrer funktion,
sender forkerte signaler
og nærmer mig.
Jeg er allerede en silhuet
af noget nyt.

Nutidens Skitse
Spildprodukt af savn,
bag øjets blindhed,
under hudens modtagelighed.
Hænder der holdes nede.

Siddende på systemernes mur.


Arvæv revisited
Der er et opkald,
hængende i røret som virus,
der er sved drivende ned
af kindens arvæv.
Musikken skærer
ind.

Der er en gentagelse
i hvert ord,
der er det hvide lys,
udbombet i sort.