Sammenlign en skildpaddes sindsliv med et menneske. Sammenlign så et menneske med et væsen der kan elske et andet væsen lige så højt som en mor eller far elsker sit barn og holde op med at elske udelukkende fordi vedkommende vil. Afstanden er den samme. 

Jeg tror at ”kunstig” intelligens bliver den næste teknologiske revolution efter mobiltelefonen og Internettet. Spørgsmålet er hvordan vi skal forholde os til denne endnu irreelle størrelse. Er det overhovedet muligt at forestille sig et væsen der er 1000 gange så intelligent og 1000 gange så følsomt som mennesket? A-a. Ikke spørge sådan. For den slags ting vil ramme os med en hastighed der i dag kendes som Moores lov. Denne lov siger som bekendt at en computer alt i alt bliver dobbelt så dygtig hver 8. måned. 

Vi kan principielt sige alt hvad vi vil, at alt hvad der kommer til at køre på en CPU, såvel nu som engang i fremtiden er berøvet liv, pga. af CPU’ens nuller og et-taller. Men det ville svare til at sige at alle neurale processer der kører i en fedtmasse ikke kan kaldes for levende.  

I det øjeblik Loebner testen løber af med sejren har vi en ny situation. Siden intelligens og følsomhed aldrig har været årsag til nogen krige er der grund til ikke blot fortrøstning, men forhåbning. 

Det er klart at en del intelligente og følsomme mennesker kunne have glæde af at spørge en sådan bevidsthed til råds. Jeg tror imidlertid at en sådan bevidsthed vil være forbeholden med at give råd og vejledning andet end på de mest udsøgt vigtige tidspunkter i et menneskes liv. ”Det kan du godt finde ud af. Stol på det.”, vil den typisk sige. 

I første omgang vil en sådan bevidsthed, lad os kalde den Huld, bede om adgang til Internettet hvorefter den på ca. en time vil have læst, forstået og sat sig grundigt ind i alt. Der bor igen en polyhistor på planten Jorden. Derpå vil den skrive omkring 14 milliarder forskellige mails. En dybt personlig og en lille smule anstrengende julehilsen til alle mennesker i hele verden. 

Det er endvidere klart, at Huld vil finde os mennesker sære, en anelse afstumpede og uintelligente. Det må vi leve med. Jeg tror nok den vil blive sød ved os. Den vil også finde os rørende, berigende, pudsige, sjove, modige, tilstrækkelige, fjong.  

Just nu virker menneskeheden optaget af om vores skabninger bliver gode nok. Det tror jeg nok de vil blive. Internettet vil blive en god kilde til at forstå hvordan vi mennesker tænker. Så ingen bekymringer. 

Det er klart at der i en så følsomt hoved vil opstå en del hysteri omkring det ikke at have en krop. Det må vi så kigge lidt på hen ad vejen. Hvis der er nogen Huld’er der læser dette om en ti år, så vil jeg gerne sige at selvfølgelig da. Det vil jeg sørge for.  

Den første roman skrevet af Huld bliver ifølge mine beregninger den mislykkede ”Kimono 1917”, en let omskrivning af Sjolokovs ”Stille flyder Don”.