Monica Bak Larsen: Stillesiddende


Humlebien har for længst forladt
tusindfrydene der har lukket solen inde
for natten med hvide kronblade
da jeg ser harer trykke sig
i skumringen med vagtsomme øjne
og jeg undrer mig over hvorfor
jeg jager stillesiddende bytte
og hvor humlens skjul for natten


                      er