Anja Christophersen: Turbosøndag

af Anja Christophersen Mandag, 28 September 2009 07:05


Til alle dem, der enten ikke lægger mærke til de brune plamager på fortovene eller som ikke ved, hvad det er. Til alle dem, der aldrig tænker over det.

  Og til alle dem, der ved, at det størknede blod bliver brunt på fortovene og betonmurene. Til dem der ser blodet i byen og lever med det hver eneste dag.

  Til Clive.   

Klokken er lidt i otte søndag aften, da jeg går ned på gaden. Der er aldrig rigtig tomt på Amagerbrogade, men i forhold til de fleste andre steder i København er her stille. Jeg skal ikke noget. Jeg beslutter mig for at gå ned til Øresundsvej og tilbage igen. Bare for at få luft. Og måske en dåsecola.

  Jeg går forbi Gorms Kro uden at kigge ind ad vinduerne. Jeg gider ikke snakke med min morbror i aften, og jeg ved, at han er der. Han er der altid. Et stykke længere henne på fortovet sidder der tre fyre. Ved siden af står to kvinder. Jeg kan ikke se, hvor gamle de er eller hvad de laver der, men jeg lader mig med det samme irritere af, at jeg for at komme forbi dem skal ud på cykelstien - som om det er besværligt, som om det forsinker mig; som om jeg overhovedet skal nå noget, som om der kommer cyklister imod mig, som det kan irritere, at jeg går på deres del af vejen! Beslutter mig for ikke at være irriteret over det og i stedet bare smile til dem, når jeg går forbi. Føler mig som en emsig gammel kælling fra Jylland. Jeg er 24 år og født på Vesterbro. Et sted må noget være gået galt…

  Da jeg kommer tættere på, kan jeg se, at noget er gået galt lige her. Den ene af de tre fyre ligger i fosterstilling på fortovet, han bløder ud af munden, måske også fra et hul i baghovedet, og en af de andre fyre holder ham på panden. Ingen af dem ser samme sted hen. Jeg går forbi. Og så stopper jeg op, vender mig om og siger:

  - Det er altså ikke fordi, jeg bare vil gå forbi, men der er ikke rigtig noget, jeg kan gøre, vel? Jeg kender svaret, allerede før ham med hånden på den blødende mand siger, at de har styr på det. Styr på det ligefrem?! Det har jeg umiddelbart svært ved at tro. Jeg går langsomt videre, mens jeg undrer mig over, hvad der kan være sket med ham. Ville han ikke bevæge sig, hvis han levede? Ville han ikke sige noget, bare nogle lyde? Ville de andre ikke tale til ham, hvis han levede? Man ser altid på film, at man skal tale med folk for at berolige dem og holde dem ved bevidsthed. En lægeambulance kommer kørende imod mig i et overraskende lavt tempo og uden hverken blink eller sirener. Sært.  

Jeg køber en cola i 7Eleven og går tilbage ad samme fortov. Dåsecola smager langt bedre end cola på glasflaske, plastflaske og i bæger. Måske er det måden, man drikker den på, noget med bruset, måske er det metallet. Jeg ved det ikke, men jeg er sikker på, at dåsecola kurerer alt! Måske lige bortset fra det, der fik manden på fortovet til at bløde ud af munden.

  På en husmur er der med lilla spraymaling skrevet TURBO og lidt nedenunder med grøn ALPHA. Turboalpha… Jeg synes, man skulle lave nogle flere lovlige steder til graffiti i byen. “Man” - hvem er det? Graffiti er, hvis det er lavet ordentligt, noget mere inspirerende end snavs, forurening og tavs beton. Og så kunne det være, at folk ville gøre sig mere umage, hvis de ikke blev nødt til at flygte midt i arbejdet. TURBO og ALPHA er ikke i nærheden af at være kunstnerisk udformet, det er bare skrevet. Grimt. Jeg overvejer, om malerne (det kan ikke kun være én maler, for skriften er ikke den samme) i virkeligheden er blevet afbrudt og det ikke er færdige værker, jeg ser på. Måske skulle ordene have startet citater om livet i stil med de citater, der står på Gajol-æsker. Måske skulle der have stået TURBOWEEKEND og ALPHABEAT. Måske er det en hyldest til Per Højholt. Måske er det tilfældigt.

  Jeg kommer forbi det sted, hvor manden lå før. Jeg har ikke mødt ambulancen igen, men der er tomt på fortovet nu. Der ligger en seriøs blodpøl, og jeg stopper op og kigger på den. Synes selv det virker underligt at stå og glo og går videre. Har jeg lige set en mand dø? Og er der ikke markant flere, der dør på Amager end andre steder? Sært.


< Forrige   Næste >