Martin Budtz: Kæreste
af Martin Budtz Mandag, 05 April 2010 10:19
Jeg skriver dette brev til dig, men jeg ved ikke om jeg sender det.
Hvis du får det, er det fordi jeg har givet op og ikke længere kan holde til at være så forelsket i dig og samtidig bruge alle mine kræfter på at være din ven og lade som om det er nok for mig.
Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive. Jeg ville ønske jeg kunne droppe dette brev og bare være stærk og tålmodig og samtidig have et liv kørende, men jeg kan snart ikke mere – min appetit er forsvundet og jeg sidder bare og ser ud i luften, uden at kunne noget som helst andet, uden at kunne tænke på andet. Den eneste jeg kan tænke på er dig. Du fylder det hele og er hele mit håb. Jeg er lettere vanvittig og holder ikke til denne afgrundsdybe længsel ret længe endnu.
Måske vil du ikke miste mig som ven, men jeg lover dig at jeg vil være din ven altid. Også selv om vi skulle blive kærester. Også selv om vi ikke skulle blive kærester. I det hele taget også.
Jeg bliver nødt til at sige det.
Desværre er jeg også nødt til at bede dig tage stilling til det, selv om jeg godt ved at du helst ikke vil.
Jeg elsker dig sådan. Hvad skal jeg dog stille op?
Det er panik og sorg i mit hjerte over at vi måske aldrig får hinanden og så alligevel glæde over trods alt at være din ven. Og vil du ikke nok stadig være min ven, selv om jeg erklærer min kærlighed?
Du kan svare hvad du vil, jeg elsker dig uanset hvad du vil.
Husk nu at jeg elsker dig. Også som mere end en ven og som en der altid kan se det vidunderlige væsen du er.
Jeg kan godt høre hvordan det lyder, men det er sådan det er. Hvordan skulle det kunne stå i vejen for vores venskab?
Jeg har forstuvet hjernen. Den er svulmet op og hvis der kommer bare den mindste smule kærlighed mere eksploderer den sikkert. Den dunker dit navn konstant, smertefuldt. Den husker dit ansigt og din skønne krop som den endnu ikke kender godt nok. Den bliver pinefuldt æltet af længslerne og den er træt, så træt. Den er træt af at længes og vente og vente som om den ikke venter nok på lykken i forvejen.
| < Forrige | Næste > |
|---|