Morten Hjerl Hansen: Klumme 41
af Morten Hjerl Hansen Mandag, 19 December 2011 12:03
En psykopatisk handling kan godt have noget godt ved sig. Tilsvarende kan en psykopat godt gøre noget godt i kraft af sin psykopati. Ellers ville vi jo blive nødt til at sige at psykopaten ikke gik rundt og var psykopat langt det meste af tiden. Det må vi jo sige en psykopat faktisk gør. Envidere: En psykopat kan også forbedre sig. Så der er mange gode ting at sige om dette emne.
For det første er der den første sætning. ”En psykopatisk handling kan godt have noget godt ved sig.” Jeg leder efter eksempler på psykopatiske handlinger der har noget godt ved sig: 1. Man kan tage afstand fra den og selv gøre noget andet og måske bedre. 2. Man kan iagttage at handlingen forårsager lidelse, forvirring, fortvivlelse og bekymringer og gøre noget andet en anden gang, måske noget bedre. :-) 3. Man kan være så privilegeret at nogen opdager at handlingens ophavsmand er psykopat og at denne nogen tager sine forholdsregler i fremtiden ved at tage sig lidt i agt og behandle psykopaten på den lidt særlige måde som situationen kræver. 4. Man kan påpege at handlingen nok ikke var helt rigtig overfor ophavsmanden selv eller overfor en anden.
For det andet er der den anden sætning. ”En psykopat kan godt gøre noget godt i kraft af sin psykopati.” Hvad kan det være? 1. Psykopaten har, ligesom alle andre mennesker, også noget godt i sig. Psykopaten kan så medtænke sin psykopati i sine handlemuligheder og stille sig det spørgsmål om der skulle have sneget sig lidt psykopati ind i handlemulighederne. Hvis dette er tilfældet kan psykopaten strege de pågældende handlemuligheder over med en rød tusch og så er den ikke længere. 2. Når psykopaten siger noget vil der ofte være visse ord som er psykopatisk valgte. De kommer sådan lidt af sig selv, ligesom det kan hænde at drivkraften der ligger bag det at ordene må siges, nogle gange er psykopatisk. Så vil man opleve at psykopaten kæmper en sej kamp med sin psykopati, mens vedkommende vælger ordene. Det virker jo menneskeligt. For det er menneskeligt. Vi rummer alle sammen både godt og ondt. Det kan virke gammeldags at sige det, men det var ikke meningen. :-) Psykopater vækker en stor medfølelse hos især følsomme mennesker som kan være meget knægtende og uigennemtrængelig. Det er jo kedeligt at det er sådan. Men det giver os ingen anledning til at mystificere psykopaten ligesom det gang på gang bliver gjort af de svenske krimimestre og andre krimimestre. At mystificere psykopaten er en stor, stor fejl som det er meget almindeligt at begå. I enhver ukonstruktiv magtrelation mellem to mennesker, hvad enten de holder af hinanden eller ej, er mystifikationen af psykopatien på spil. Derfor kan det sikkert være det rigtige for nogle mennesker at læse krimier. For her ved man da at der er tale om en mystifikation. Det er der da noget sundt ved. På den anden side handler krimilitteratur ikke om det som anden skønlitteratur handler om, nemlig at komme til værdighed. Der er for meget action til at der rigtig er plads til noget ikke-hæsblæsende som værdighed jo er. 3. Psykopaters ukuelighed er jo næsten legendarisk. De kæmper og kæmper for at være vågne og tilstede. Nogle gange lykkes det.
Jeg tror ikke der fra samfundets side ligger noget egentlig fordømmende i at sætte en psykopat i fængsel eller fyre vedkommende hvis personen er gået over stregen. Jeg tror der er mange psykopater som ærgrer sig over det de har gjort når den slags sker. Men de bliver ikke så ulykkelige som andre mennesker, så derfor er det ikke sådan helt vildt synd for dem. At have medlidenhed med psykopater er meget anstrengende for os andre. Men de klarer sig som regel. :-) De suser frem i medierne uanset om det går dem godt eller skidt. Deres karrierer går som regel godt og de bliver rædselsfulde og magtsyge ledere. De pakker sig godt ind i en masse tillidsposter, så deres lidelse ikke er synlig.
Der er derfor grunde til at appellere til min kære læser om ikke at have alt for stor medlidenhed med psykopater, idet jeg forsikrer at de har det langt sjovere end gennemsnittet af befolkningen.
Om mystifikationen af psykopaten har jeg også dette at sige: Det er forkert at antage at menneskelig ondskab og psykopati er det samme. Den fordom ser jeg atter og atter. Det tror jeg heller ikke krimigenren som sådan antager, men den bliver uretmæssigt beskyldt for det og det mener jeg er urimeligt.
| < Forrige | Næste > |
|---|