Jens Blendstrup: Om natten i toget hjem


Om natten i toget hjem

Er menneskene stille.

Jeg har engang prøvet at råbe derinde

Vække de mærkelige melede monstre

Bede dem deltage I en snak

Jeg hader den stilhed

Men menneskene hører mig ikke

De sidder bare med deres munde på vid gab som om de venter på

Mad fra de store fugle 

Der var deres far og mor

Som fløj ud i stormen for aldrig at vende hjem

Helt opskruede sidder de der

Fornuftsvæsner gjort viljeløse

Kantede kranier fyldt ud med vat

Med ansigtet begravet i sjælevand

Mens toget standser på

Stationer som ikke findes

Over 100 munde på vej gennem natten

Hvornår kommer den mad

Den opgylpede sardin 

Det røgfyldte tweedtøj 

Den halve elefant 

Den lange giraf

Fra sagasso i lyngby tårbæk centret

De sidder jo der med deres munde

Hvor fanden bliver det af!

Godaften må jeg have lov at se kort eller billetter ?

Nej du må sgu da ikke – væk ikke dem med de sovende munde!

Gå ud togmand

Togets gatagung gatagung

Lyset der går mellem Ringsted og slagelse

I mørket ser ingen deres kæmpehoveder bagvendt I grimme stole

Kun jeg ser dem

De dunede unger I IC 3

De frygtelige sovende livsformer på vej til provinsen