Niels Henrik Svarre Nielsen: Plumreset, Gyda Dispersa

af Niels Henrik Svarre Nielsen Mandag, 25 Februar 2008 12:27

Plumreset, Gyda Dispersa, no. camouflagestoffabrikant, f. 1924.
P. har selv viderebragt historien om hvordan oplevelser med fejlfarvning af stoffer i det lille landlige farveri, Kamelejonet i Fløsne, gav stødet til den senere gigantiske virksomhed som i dag leverer camouflagestoffer til nær og fjern, ven og fjende, kort sagt alt hvad der kan krybe og gå, med betalingsevne.

Så meget har det dog på sig at mønstrene de første år i nogen grad havde et tilfældighedens præg, med de begrænsninger heri der fulgte af formålet.
Efterhånden kom der mere system i mønstrene. Et af de allerførste principper var at farvevalget skulle bestemmes af hvad der lod sig se fra 500 til 4500 meters højde over jordoverfladen. Herved elimineredes alle specielle farver som dem der findes på visse tropiske firben og fugle, eksotiske klædningsstykker, ædelstene, kronjuvelsamlinger o.l. En undtagelse var det havbundsfarvede bølgemønster beregnet til frømænd og ubådsbesætninger.

Senere sattes tilfældighederne så at sige i system, derved at computere blev programmerede til at foretage kombinationerne inden for veldefinerede rammer, hvad der fremkaldte stof i alle tænkelige og utænkelige mønstre. De i camouflagesammenhæng utænkelige kunne med lidt god vilje opfattes som specialtilfælde. De var i anden sammenhæng faktisk ret velkendte og var ikke sjældent af en fortrolighedsvækkende geometrisk, regulær eller symmetrisk observans. F.eks. kunne to forskellige farver på hver side af en lodret akse svare til en flygtning, soldat eller smugler der lå i dækning halvt i en skov, halvt på en græsmark, eller hvor det drejede sig om en vandret akse, et hus på et torv der kastede skygge over en del af kroppen, henholdsvis set fra luften og fra gadeniveau. Et nobret gråsort mønster med en enkelt hvid stribe kunne være en der sneg sig hen ad en motorvej.

Variationsmønstret var her næsten lige så enormt som i de vante camouflagemønstre, hvor baggrunden til gengæld virkede kaotisk og tilfældig.
I en periode med mange sammenbrud i forbilleder, ledetråde og normer der skilte sig for meget ud fra de praktiske livsbetingelser, fandt P. det naturligt at hendes produktion udmærkede sig ved at falde sammen med omgivelserne. Helst i en sådan grad at det ene ikke var til at skelne fra det andet.

< Forrige   Næste >