Hans Jørgen Hansen: Tænk dig om!
af Hans Jørgen Hansen Fredag, 22 Februar 2008 13:49
Tag nu de der unge fyre, der legede GTA3 og gav sig til at skyde efter
biler og som lagde sag an mod EA - games bagefter, fordi det var spillet,
der fik dem til at gøre det og ikke deres egen mangel på hjerner, ik?
Hvad skal man gøre?
Det minder mig om en historie, som min ven Henrik, der er lærer i historie
og geografi, altid fortæller, når han starter en ny klasse op. Han er en
brandgod formidler. Rigtig god til at lære børn noget.
vejen i en støvet mineby var den. Faktisk kom der aldrig andre end de lokale (den lå
oppe i nogle uvejsomme bjerge i Montana eller Utah) og egentlig var der - bortset fra
weekend-slagsmålene - ret fredeligt der.
Barejeren Ted tjente gode penge. Selv når udgifterne til erstatning af glas og spejle og
øvrigt inventar efter en weekend, var trukket fra, var der nok penge til, at hans
glædestøser kunne gå i kreationer fra Paris. Faktisk tjente han rigtigt godt den Ted.
Udover en velspækket pengepung så havde Ted også et stort hjerte. Når hans
glædespiger blev syge af f.eks. syfilis eller fik syre hældt ud over sig af en vred kunde,
så smed han dem ikke ud, fordi de var blevet for grimme og ikke kunne tjene penge til ham mere.
Nej, han beholdte dem. Satte dem til at kløve brænde eller skrælle kartofler. Gå til hånde,
lave noget praktisk. Han var ikke ligesom konkurrenten på den anden side af gaden, der fik
sine ludere drevet ud af byen, når han var færdig med dem. Nogle af dem endda rullet i tjære
og fjer. Nej, Ted havde et stort hjerte, og det sagde man på hele egnen.
Men det betød så selvfølgelig også, at samtlige nasserrøve i hele staten lagde vejen forbi, for om
ikke andet så kunne man altid få den første whisky gratis. "Den første er altid gratis" som der stod
på skiltet over det store spejl i Teds saloon. Og så fik man så én drink, og ville man ikke betale for
den næste, så var det ud af vagten.
Undtagen mr. Wayne.
Mr. Wayne var byens tragedie. 13 børn havde hans kone født ham. Og alle var de døde af
sygdom, ildebrand, naturkatastrofer osv. - faktisk var der næsten ikke det fænomen, menneskeskabt
og naturligt!, der ikke havde deltaget i konspirationen mod mr. Waynes lykke og forstand. Den det
var faret nådigst af al hans afkom, var den sidste som døde i barselssengen. Moren - mr. Waynes kone -
døde ved samme lejlighed af blodtab, fordi man var kommet for sent med det kogende vand og de hvide lagner.
Mr. Wayne drak det, han ville. Og Ted sagde, at han ikke skulle betale noget for dét. Men så efter en
14 dages tid, da det går op for Ted, hvor meget mr. Wayne egentlig drikker, så føler han lidt efter
på pengepungen og efter lidt tænke-tænke frem og tilbage, beslutter han sig for, at han nok er for
tossegod, og at hans hjerte ikke er ligeså stor som hans pung, og det måske i øvrigt er på tide for
mr. Wayne at komme videre, hvis han skal overkomme sin sorg. Så Ted siger til mr. Wayne:
"Ikke mere gratis whisky. Fra nu af må du betale ligesom alle andre".
Mr. Wayne jamrer og trygler, at han jo ikke har nogle penge - og hurtig opstår der en kødrand
omkring dem. Og Ted kan godt se, at folk har medlidenhed med mr. Wayne, og at han selv virker
som en kold skid... men så får han én ide! Så han siger til mr. Wayne, "Ok, tag et snip af spytbakken
der, og jeg giver dig gratis whisky i en uge", mens han peger på den suverænt mest ulækre spytbakke i hele saloonen.
Og så sker der det utrolige!
Uden at blinke tager mr. Wayne spytbakken op, åbner munden og ... og så tømmer han den i ét drag.
Hele spytbakken. Uden at blinke.
Der var vist nok der, til hele året, siger folkene omkring Ted, mens de alle nikke-nikker. Og det må Ted jo
indrømme, for hvis en lille klat er lig én uge, så er en spand lig ét år. Så simpelt er det.
Og så går mr. Wayne i gang med at drikke på livet løs. Da der bliver lidt luft omkring dem, spørger Ted
så mr. Wayne: "Hvorfor drak du det hele, du skulle jo bare have drukket en lille klat? Du er sku da for ulækker …"
Mr. Wayne kigger på ham og svarer så med en ånde, der er lige dele whisky og noget udefinerligt andet:
"Det var heller ikke meningen. Jeg ville bare have slugt en lille klat, men de hang sammen".
Og sådan hænger ting sammen, sådan at selvom det virker, som en lille uskyldig ting man gør, så kan det
lige pludseligt udvikle sig til noget meget større. Tag nu Hitler. Under Nurembergprocessen, da Hitler
blev spurgt, hvorfor han ville erobre verden, svarede han: "Egentlig var det også kun Polen, jeg ville
have, men den hang sammen med resten ..."
Historien er ret god til at illustrere ting. Og for nu at vende tilbage til de unge fyre, så hænger deres
handlinger måske sammen med deres mangel på hjerner? Så folk uden hjerner skal tænke sig om,
inden de gør noget dumt. Sådan hænger det hele sammen …
Tekst af Hans Jørgen Hansen - (hjhansen_aarhus _at_ hotmail.com)
Teksten er udgivet under Creative Commons License.
Illustrationer claus ejner
| < Forrige | Næste > |
|---|