Niels Henrik Svarre Nielsen: Pigmentosa, Antonio Benradi
af Niels Henrik Svarre Nielsen Onsdag, 19 Marts 2008 00:04
Pigmentosa, Antonio Benradi, asturiansk livsmaler, f. 1. 6. 1889 i Trurio ved Oviedo, d. 5. 9. 1932 i Léon.
Det trivielle arbejde med at nå helt ud til rammens kant overlodes til virkelighedens eller naturens forgodtbefindende. (fra ”Brevet der vender indad”.)
Ifølge forlydender skal synet af Velasquez' kongebørn, skuespillere, narre, dværge og idioter have gjort et uudsletteligt indtryk på P. en gang i hans pure ungdom. Men hans baggrund og tidlige erfaringer i øvrigt talte stærkt for en plads i flipproletariatet. Uden at gå på akkord med de normer og bevæggrunde der var knyttet hertil, tog han del i oprydningsarbejdet efter gaseksplosioner og sammenstyrtninger i mineskakter.
Det var efterhånden med beslutsomhed og overblik at han banede sig vej gennem sammenstimlede nysgerrige, pårørende til forulykkede eller mere eller mindre tilfældige forbipasserende. 1911 stiftede P. bekendtskab med forretningsmanden Desiderio Coll y Scabioso, og den udveksling af synspunkter der herved kom i stand, fik en vedvarende indflydelse på P.s udsyn og videre udvikling. Sammenstyrtninger og eksplosioner var vigtige berøringsflader mellemde to mænd. Når erindringerne om de enkelte ulykker havde fortonet sig, havde P. ofte held til at finde vej til nye ulykker, over hvis omfang han blev ret god til at danne sig et pålideligt skøn.
I årene frem til 1915 mødtes P. ofte med Scabioso, og de to mænd drøftede da blandt andet sammenstyrtninger i mineskakter og eksplosioner. Endelig, i 1915, fandt P. ved at bosætte sig nær rangérbane-terrænet i Léon, den støj og ufred han så længe havde søgt. Han undgik derved flipproletariatets tendens til vanedannende bekvemmelighed i tankegangen. I dystre vinternætter her så de første lærreder dagenes lys.
Fra den periode stammer "Med livet som indsats", "Livet i hænderne", "Livet mellem hænderne" og "Livet kl. 2 om eftermiddagen."
Herpå følger den store serie af stærkt klaustrofobisk virkende figurer og portrætter af virkelig forekommende personer. De fremstår alle krogede, trykkede, forpinte, ja næsten torterede uden påviselige årsager, ligesom der råder et misforhold mellem denne udstråling og de som regel ret veltilfredse ansigtsudtryk. P. selv har ikke forklaret det nærmere. Forlydender om at han ville spare på lærrederne og derfor fik for lidt plads inden for rammerne, virker klart ukvalificerede.
Fra slutningen af perioden endvidere "Livet afvikles", "Tiden og livet slås ihjel" og "Det revolutionære theselskab". P. kom hermed til at stå som grundlægger af sedimentalismen i malerkunsten.
Endelig, o. 1924 begynder P.s modne periode. Fra denne kan i flæng nævnes "Nu går våren gennem fodkolde klippehuler", privateje i Boston, "Jaime af Girón, hans store hosteanfald", "Kongens aflagte sokker føres gennem landsbyen, inden de overrækkes enken Corazon til optrævling", begge på Manzana Verde, "Triptychon for Don Manuel", vestfløj: en åben konvolut, centralfelt: sødetabletter, østfløj: den lukkede konvolut. "Verden set gennem et vindue. Tarifa i januar", Satans museum for Brunst i Tatrazino, "Feltherren Modo placerer en officer på Gerda fem", Pest- og skakmuseet i Bergamo.
"Den forladte kaj i Bilbao efter plimsolleren Veronicas sidste rejse, hvor hun gik ned med mus og mænd", Sø- og handelsretten i Fumar, "Zenons pil", Nougett-samlingen, "Det store stenkast", privateje i Tårbæk, "Vippebrønden i Jaca", Dynomas samling, "Verden set gennem en servietring. Ciudad Réal i januar" og "Det springende punkt", Novaja Zemljas tekniske højskole. Alle værker af stor prægnans og udtryksformåen.
| < Forrige | Næste > |
|---|