Mikael Rosenbaum: Jorden er den samme
af Mikael Rosebaum Onsdag, 19 Marts 2008 12:28
Jorden er den samme
Det var nat på teatret. Alle var gået hjem.
Et enormt rum af tavs støj ventede på mig. Jeg gik ind.
Fortæppet, det mørke og tunge, hang ned i det sløve lys.
Stille brændte aftenens bølgende klapsalver omkring mig.
Stille som solen i støvet på eftermiddagens landeveje
brændte drømmene op i mig før jeg foldedes ind i dødens virkelige stof.
Da skinnede jeg som et lig.
Billedet af himlen, kulissens malede glas.
I garderoben sank en hestehud sammen med et støn,
en kæmpe gik over Jorden,
rystede sne af træernes vinger.
Jeg stod stille, hvide tråde dinglede omkring og ned gennem mig.
Jeg prøvede at finde balancen,
fandt den et sekund før den kunstige horisont igen sprak, et djævelsk spil
af snore, lodder og trisser
kom til syne bag den tynde fajance.
Som om jeg ikke havde set det før!
Denne gang nåede jeg næsten at fatte hvad jeg havde set!
Dernæst endnu et grinende skrald, et tandløst grin,
teatertorden,
og lyden af skridt i retning af mine sanser, i min erindring
af glas som knustes sekler tilbage.
Lag for lag splintres det glas
stadig mod det kolde fortov, hvor jeg lidt efter gik,
Jorden som lige siden har været mit hjem.
| < Forrige | Næste > |
|---|