Mikael Rømer: Solohistorien
af Mikael Rømer Mandag, 07 April 2008 11:03
1.Det lakkede mod fyraften for den politiske reporter Tom Rusland. Han havde for længst ringet til sekretariatet og sagt, at der ikke kom mere fra ham i aften. Inden han slukkede, tjekkede han telegrambureauerne en sidste gang. Intet. Han pakkede sin taske, tog frakke på og slukkede lyset.
Han var nået til enden af den lange gang, da han hørte en kvindestemme råbe sit navn.
Han vendte sig og fik øje på den nyvalgte Imelda Dvorak, der med sine bare 18 år var landets yngste parlamentariker nogensinde.
2.
Jeg drejede helt om på hælene og gik i retning af Imelda.
Da jeg kom nærmede kunne jeg se på hende, at hun havde drukket. Hendes store brune øjne skinnede.
- Jeg har en god historie til dig, sagde hun og kunne ikke holde et stort smil tilbage.
- Hvorfor lige mig?
- Årrr, lad nu være. Kom med ind på mit kontor, hvis du vil have den, sagde hun.
Vi gik ind på kontoret og lukkede døren. Imelda satte sig ved mødebordet og skænkede rødvin op fra en halvtom flaske. Hun begyndte at småsnakke. Vi havde ikke talt sammen i flere måneder, til trods for, at vores kontorer ligger på den samme gang.
- Nå, vil du have den historie? Det er en bombe under regeringen, du kan godt glæde dig.
- Jeg lytter, sagde jeg.
- Okay så. Men først skal du gøre noget for mig, sagde Imelda Dvorak og smilede igen.
Hun bøjede sig ind over mig og hviskede mig i øret, selvom der ikke var andre i rummet. Derpå satte hun sig tilbage i sin stol.
Jeg blev siddende og stirrede på hende.
- Og hvis jeg gør det, så får jeg en solohistorie, der kan vælte regeringen?
- Aha.
- Men ikke før jeg …
- Ikke før du …
- Får jeg et hint, før jeg går i gang?
- Nix.
Hun smilede igen. Jeg sad og tænkte lidt. Så rejste jeg mig og gik hen til hende. Hun rejste sig også og begyndte at knappe sit bælte op.
3.
- Og hvad skete der så?
Alles øjne var rettet mod Tom Rusland, som med et havde fået drejet redaktionsmødet helt væk fra den øvrige dagsorden. Han rømmede sig.
- Jeg tænkte, der går vel ikke noget af mig, fordi jeg slikker hendes fisse. Særligt ikke, hvis jeg får årets solohistorie.
Redaktøren grinede højlydt.
- Men så kom med den, solohistorien, sagde han.
Tom Rusland så på sine kolleger rundt om bordet.
- Så gik jeg i gang, men jeg kunne hurtigt fornemme, at hun var meget fraværende, Imelda. Så jeg så op fra mit forehavende og opdagede, at hun var ved at dø af grin. Og i det samme, mærkede jeg noget varmt og vådt på mit underansigt, der løb ned ad halsen.
Kollegerne råbte i munden på hinanden. Jannick skreg:
- Hvad fanden … pissede hun på dig?!
Tom Rusland så ned i bordet.
- Hold kæft, hvor er hun syg! Hvor gammel er det hun er, 20 år?
- 18, rettede Tom Rusland.
Redaktøren tyssede på forsamlingen
- Hvad med historien, Tom?
- Der var ingen.
26. marts 2008
Mikael Rømer
| < Forrige | Næste > |
|---|